18b går ud

Sommeren i 18b lyser allerede klart og jeg er pavestolt af vores program. 

Vi starter svensk ud med legendariske Lisa Nilsson d. 10. Juli - altså ægte Lisa Nilsson!!! Er stadig lidt paf over det - har slidt plader ned med hende.

Fortsætter sejt med elskede Marie Key d. 11.juli - har jeg fortalt jer om hvor højt jeg elsker sangen “Regn”, har et nyt crush på “Ik’ alene i verden” og glæder mig allerede til at vi alle synger med på “Landet” 

Dorthe Gerlach og Pernille Rosendahl kommer tilbage d. 18. Juli - jeg bliver stadig varm om hjertet over mindet fra sidste år; da Pernille sang “Du kom med alt hvad der var dig” akkompagneret med fuglesang fra marken!! Glemmer det aldrig 

Og så slutter vi på toppen med DK’s bedste Annika Aakjær d. 2. Aug. Vi har haft besøg af Annika og Tove flere gange og denne gang fylder de scenen med deres ekstrem dejlige band. Annika er verdensmester i livemusik og sommeren kunne ikke toppe bedre. 

18b går ud til sommer - vi håber du går med.

Forrige
Forrige

Sange fra Vest