Inderst inde i mig bor der en pop-madam der danser når jeg er alene og storskråler i bilen og denne kunstner er på kort tid blevet en stærk konkurrerende kandidat til obligatoriske Whitney og Celine. For vi hører Dahlin derhjemme, i kiosken , i bilen og du vil kunne overvære mig synge “Rend mig i røven” men dertilhørende dramatiske armbevægelser. Hende her, hun er kommet for at blive på min playliste og jeg ved at hun sniger sig ind på din også. Det er en pop-naturkraft som man ikke skal kæmpe imod men gå med..
Og jeg ELSKER at kunne blære sig med Dahlin på 18b-programmet.
Koncerten er d. 11. april kl 20.00 på unummerede pladser – dørene åbnes kl 19.00. Billetsalget starter d. 30. okt kl. 10.00:
www.ticketmaster.dk/event/1513197913
Vil du gerne bruge gavekort til 18b så send en mail til kontakt@18-b.dk
Vil du gerne overnatte i et containerhus i 18b så send en mail til kontakt@18-b.dk
Dahlin, med det borgerlige navn Marie Dahl, er et af de mest lysende nye navne på den danske popscene. Med en stemme, der både rummer skrøbelighed og styrke, og sange, der balancerer mellem det rå og det ra=inerede, har hun hurtigt skabt et rum, hvor mange unge kan spejle sig.
Siden hun vandt KarriereKanonen og blev udvalgt som P3’s Uundgåelige i 2023, har Dahlin for alvor cementeret sig som en kunstner med noget på hjerte. Hendes to seneste singler, "Gå itu" og "Over broen", der begge er produceret af Emil Falk – og senest ”Gjort Hvad Jeg Kan”, produceret af Morten Mört – fløj direkte i rotation på P3. Sidstnævnte er, sammen med TikTok- hittet ”Rend Mig i Røven” Dahlins bedst performende single hidtil-
Dahlin skriver ærlige popsange, der sætter lyd på sin eget liv – på alt det, der føles for meget, for lidt og helt rigtigt. Hun synger om kærlighed, der både føles som hjem og som noget, man farer vild i, og om at være ung og prøve at finde sin plads midt i det hele. Hun deler sit musikalske univers med stort nærvær på TikTok, hvor flere af hendes videoer er gået viralt og har skabt stærke forbindelser til sin voksende fanbase. GAFFA udpegede hende i starten af 2025 som en af de unge solister, der kommer til at præge året.
I efteråret 2025 og foråret 2026 er Dahlin på akustisk intimtour rundt i Danmark – blandt andet med udsolgte koncerter på Hotel Cecil i København, Skråen i Aalborg og VinDanmark i Aarhus.
Senest har Dahlin åbnet for Simply Red i et komplet udsolgt Royal Arena – med stor begejstring fra publikum.