Tilbage til Alle begivenheder

18b går ud m. Dorthe Gerlach & Pernille Rosendahl

 
 
 

En af vores helt særlige sommertraditioner er at byde velkommen i 18b til sommeraften, fuglefløjt, Dorthe Gerlach og Pernille Rosendahl. VI ELSKER DET!! 2 ekstrem dygtige kunstnere hvis stemmer passer meget dejligt sammen - der er både fællessang-garanti, chance for at blev rørt og vi griner altid sammen. Både Dorthe og Pernille er dygtige sangskrivere, talentfulde kunstnere og 100m-mester i nærvær så aftenen bliver go - altså særlig go!! Vi glæder os og vi håber at I kommer med når 18b går ud m. Dorthe Gerlach og Pernille Rosendahl.

Koncerten er UDENFOR d. 31. juli kl 20.00 på unummerede pladser – pladsen åbnes kl 18.30. Billetsalget starter torsdag d. 9. april kl 10.00 via linket:

www.ticketmaster.dk/event/661435480

Vil du gerne bruge gavekort til 18b så send en mail til kontakt@18-b.dk

FOR TREDJE ÅR I TRÆK: GERLACH & ROSENDAHL TAGER PÅ TURNÉ I DEN DANSKE SENSOMMER

Hvad der begyndte som et særligt venskab og musikalsk con amore-projekt mellem Dorthe Gerlach og Pernille Rosendahl er blevet et regulært tilløbsstykke og fast tradition for nysgerrige koncertgængere i sommerlandet. Og i 2026 er det tredje år i træk, at Gerlach & Rosendahl tager på sensommertour sammen. De tager afsted, når sommeren er på sit højeste. I overgangen til den gyldne time, hvor nærværet og roen indfinder sig. Men også hvor aftenerne er lunest, og nætterne lange og indbyder til fortællinger, fest og grin.

Der er med andre ord plads til det hele, når to af landets mest markante og særegne stemmer gennem de seneste 25 år går på scenen sammen. Og det gør de to musikalske søstre Dorthe Gerlach og Pernille Rosendahl igen i år, når de beriger sensommeren med musikken fra deres egne sangskatte og musikalske fortolkninger.

”Selvfølgelig skal vi også afsted i år! Vores turné sammen i sensommeren er et åndehul jeg ser frem til, og det er skønt at så mange har taget vores fælles projekt til sig og er en del af det år efter år,” indleder Dorthe Gerlach og fortsætter:

Sommeren er den mest sanselige årstid og Pernille og jeg har haft et ønske om at skabe et alternativ til de gængse musiktilbud. Forstå mig ret, vi holder en kæmpe fest sammen, men der er også plads til fortællingerne og de stille sange. Det kan jeg virkeligt godt lide, den blødhed og nærhed vi har med publikum. Og når det så foregår på nogle af kongerigets mest magiske sommerlokationer, går alt op i en højere enhed.

Når Gerlach & Rosendahl triller ud i det blå til sommer, kommer de nemlig forbi så forskellige venues som Egeskov Slot, CLAY, Middelfart, 18b Harboøre, Gårdhaven i Præstø og Glassalen i Tivoli, København. Turnéplanen rummer nøje udvalgte steder på Danmarkskortet, hvor selve omgivelserne, naturen og historien bidrager til den endelige helhedsoplevelse af koncerterne.

Med så meget rutine og personlighed samt en sonisk dynamik, der spænder lige fra rocken og mørket til lyset og folky pop, kunne man tro, at Gerlach & Rosendahls koncerter var opdelte som solister. Men faktisk er de to sammen på scenen hele vejen fra første akkord til sidste strofe. Med sig på tour har de desuden deres kreative samarbejdspartnere Michael Hartmann og Mads Wegner.

”Når man tænker på vores meget forskellige stemmer, kan man måske få den tanke: Gad vide om det egentlig lyder godt, når de synger sammen? Men når vi står på scenen og synger, sker der noget ganske særligt. Det er som om vores stemmer på underfundig vis skaber noget tredje. Lidt som yin og yang, hvor kontrasterne ikke står i vejen for hinanden, men får helheden til at vokse. Den ene får den anden til at træde tydeligere frem, og i mødet opstår noget, som ingen af os kunne skabe alene. Det er dét, jeg elsker ved at synge sammen med Dorthe. Den magi, der opstår mellem os,” fortæller Pernille Rosendahl.

 
Forrige
Forrige
30. juli

18b går ud m. Rasmus Walter og Thomas Dybdahl

Næste
Næste
4. september

Søs Fenger i 18b