Anders og Bent Bro står for musikken og røverhistorierne så kæmpe tjek på listen over vigtige elementer til en dejlig søndag eftermiddag. De gode herrer har spillet sammen i 25 år!!! Og det fejrer de med en tour til foråret og vi er heldigvis på den plan - og ja, vi udnytter at de begge er gode venner af huset:) Tænk - at vi er så heldige..
Og når vi kommer tættere på dagen så arrangerer vi dejligt mad i togtog inden koncerten - men det vender vi stærkt tilbage med.
Koncerten er d. 7. marts kl 14.00 på unummerede siddepladser – dørene åbnes kl 13.00. Billetsalget starter d. 14. okt kl 10.00 via linket:
www.ticketmaster.dk/event/788517733
Vil du gerne bruge gavekort til 18b så send en mail til kontakt@18-b.dk
Anders & Bent Bro har stået på scenen sammen i nu 25 år.
Søn-far-samarbejde startede til familiesammenkomster i hjemmet i Thyborøn - og nu turnerer de landet rundt med sange og fortællinger om et liv ved vestkysten. Anders er nævnt først, fordi han uden tvivl er det største musiske talent af disse to herrer i denne konstellation mellem to Broer. Anders er en femtedel af musikgruppen FÆTTERS og arbejder også som vært på TVMIDTVEST, hvor han blandt andet er den ene del af duoen, der kører landsdelen tynd med Vibeke Nipper i FOTOVOGNEN. Bent Bro har siden 1981 været medlem af TØRFISK, hvor han efter 42 år gik i land i 2023. Derudover har han tidligere arbejdet for og med fiskerne ved Thyborøn Havns Fiskeriforening.
Anders & Bent Bro vil tage publikum med på en sejltur i sang og musik med fortællinger om familieforhold og fiskeri - krydret med fællessang og kærlige drillerier – for det er tro mod både søn-far-forholdet og de 25 år på scenen.