Hanne Boel er og bliver noget af det sejeste vi har i DK og vi er ellevilde over at hun igen vil komme forbi 18b på hendes forårstour. Sidste gang havde vi en fest, det var den dejligste aften og mine forventninger er allerede skyhøje men jeg er ikke nervøs; dem indfrier Hanne nemt.
Koncerten er d. 5. marts kl 20.00 på unummerede siddepladser – dørene åbnes kl 19.00. Billetsalget starter d. 23. sep kl 10.00 via linket:
www.ticketmaster.dk/event/1361082798
Vil du gerne bruge gavekort til 18b så send en mail til kontakt@18-b.dk
Vil du gerne overnatte i et containerhus i 18b så send en mail til kontakt@18-b.dk
De seneste år har trioen Hanne Boel, Jacob Funch og Jens Runge spillet for begejstrede publikummer i både Norge og Danmark. Med albummet Norwegian Recordings fra 2024 fik trioens musikalske udtryk en ny og anmelderrost opdatering. Hanne Boel fortæller om de kommende koncerter:
”Efter længere tids arbejde med et større orkester glæder jeg mig til at arbejde med den mere intime trio. Hver koncert er særlig, fordi vi arbejder så tæt sammen, at vi kan følge hinanden til nye steder.
Vi har indspillet nyt materiale til en udgivelse, hvor både denne trio og et mere udvidet orkester har været med. Nu glæder vi os til at spille sangene live med denne levende og forandringsparate trio.”
På turnéen kan koncertgængerne glæde sig til en stærk blanding af helt nyt materiale og de ikoniske sange, der gennem årtier har gjort Hanne Boel til et af Danmarks mest elskede musikalske navne. Glæd dig til en særlig koncertoplevelse, hvor både kommende udgivelser og tidløse klassikere får nyt liv på scenen med Hanne Boel, Jens Runge og Jacob Funch.