Hvis jeg skal være alene sammen med nogen som helst så må og skal det være denne duo!! Og hvis jeg så kan invitere mit yndlingspublikum med i vores aleneskab så skal jeg ikke be om mere. Eller måske blå sommerhimmel, noget dejligt i glasset, en 18b-scene, Palles superkræfter på et klaver og Peter Sommers sange - SÅ er alt godt!!
Peter Sommer og Palle Hjorth er noget helt særligt i vores hus og vi elsker når de kommer forbi. I plejer også at være ok med det… :)
Koncerten er UDENFOR d. 27. juni kl 20.00 på unummerede pladser – pladsen åbnes kl 18.30. Billetsalget er igang via linket:
www.ticketmaster.dk/event/1623187472
Vil du gerne bruge gavekort til 18b så send en mail til kontakt@18-b.dk
Danmarks nok drøjeste sangskriver, Peter Sommer, og hans virtuose væbner, pianisten Palle Hjorth, bringer ekstra lys til scenen. En varieté af sange om livet på godt og ondt med afsæt i Peter Sommers efterhånden omfangsrige hitkatalog gennem de sidste 20 år, senest udvidet med udgivelsen af ’Verdens Volume’ (2025).
Publikum kan glæde sig til nye, gamle, lånte og blå sange – i ekstraordinære og stærkt medrivende versioner, når duoen klæder sangene af til skindet i skæret af et ekstravagant og elegant lys- og sceneshow.
Sidste koncertrække begejstrede publikum og ikke mindst anmelderne, der bl.a. skrev:
”Magisk makkerpar spillede lyset frem i mørket.”
Fyens Stiftstidende ⭐⭐⭐⭐⭐⭐
”...Peter Sommer, der – flankeret af tangentbokseren Palle Hjorth – syntes at stå stærkere på scenen end nogensinde før … Seancen var storslået fra det øjeblik, Peter Sommer åbnede munden.”
Jyllands-Posten ⭐⭐⭐⭐⭐